Hvad sker der med arbejde, ansættelse og indtægtsgrundlag, hvis et sygefravær bliver længerevarende? Herunder er der svar på nogle generelle spørgsmål, men det vil ofte være en god idé at henvende dig til Vejle Lærerkreds for at få rådgivning om din konkrete sag. Du skal også kontakte din læge. Det er lægen, der over for de sociale myndigheder skal dokumentere, at du er syg.
Sygefravær – hvad så?
Hvis du er langtidssygemeldt skal du, din arbejdsgiver og din bopælskommune samarbejde om, hvordan du kan undgå at miste dit job.
Hvis du bliver sygemeldt i en længere periode, er der mange regler du skal forholde dig til. I forhold til din arbejdsgiver og din bopælskommune. Måske har du behov for individuel rådgivning til at overskue din situation og drøfte de forskellige muligheder, de findes for at hjælpe dig tilbage til dit arbejde.
Her kan du få hjælp.
Hvis du ønsker hjælp til at drøfte fremtidsmulighederne i forbindelse med langtidsfravær, er du til enhver tid velkommen til at rette henvendelse til kredskontoret. De har tavshedspligt og kan blandt andet rådgive dig omkring rådgivning og bistå med at formidle og varetage kontakten til bopælskommunen og arbejdspladsen. Kredsen deltager gerne i møder med de social myndigheder og er også direkte part i aftaler om beskæftigelse på særlige vilkår.
Langsom start efter sygdom.
I de fleste tilfælde kan man efter endt sygdom vende tilbage til sit arbejde på normale vilkår. For at forebygge tilbagefald, er det ofte en god ide at aftale en langsom start med nedsat timetal. Men hvis sygdommen fører til en varigt nedsat arbejdsevne, finder der mange regler på området som er svære at gennemskue.
Nye regler
I forsøg på at nedbringe især det langvarige sygefravær er der indført regler som skal styrke samarbejdet mellem din arbejdsplads, din læge, jobcentret og dig. Reglerne har betydning for hvordan du skal forholde dig i en sygeperiode, og består af en ny lægeerklæring, en mulighedserklæring, indførelse af sygefraværssamtale på arbejdspladsen og fastholdelsesplan.
Mulighedserklæring
Fra oktober 2009
Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed er afskaffet og erstattet af en mulighedserklæring. På et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet kan arbejdsgiveren forlange at få udarbejdet en mulighedserklæring.
I den første del af erklæringen skal det beskrives: hvor lang tid fraværsperioden forventes at vare, mulighed for delvis raskmelding og hvorledes du kan bevare kontakten til arbejdspladsen. Arbejdsgiveren skal indkalde dig til samtale om mulighedserklæring med et rimeligt varsel. Hvis du er forhindret på grund af sygdommen kan samtalen holdes telefonisk.
Du har pligt til at deltage i samtalen, ellers kan det få ansættelsesretlige konsekvenser i form af skriftlig advarsel og i sidste ende afskedigelse. Som hidtil har arbejdsgiveren ikke krav på at få oplyst diagnosen, men kun at få oplysninger om funktionsbegrænsninger i forhold til dit arbejde.
Hvis du er sygemeldt på grund af stress, trivsels- og samarbejdsproblemer o. lign. eller har andre forbehold over at møde til samtale om mulighedserklæring, anbefaler vi at du hurtigst tager kontakt til din TR, sikkerhedsrepræsentant eller kredsen. Under alle omstændigheder har du ret til at have en bisidder med, som kan støtte dig.
Når du og din arbejdsgiver i fællesskab har udfyldt den første del af erklæringen, skal den medbringes til en konsultation hos din egen læge, som skal udfylde den anden del. Lægen skal vurdere hvor længe det er påkrævet at du er fuldt eller delvist uarbejdsdygtig, og komme med forslag til eventuelle skåneinitiativer. Herefter skal den samlede mulighedserklæring afleveres til arbejdsgiveren, der skal sende den til din bopælskommune/jobcenter.
Friattest
Selvom mulighedserklæringen er indført, har din arbejdsgiver med henvisning til ansættelsesretten stadigvæk ret til at kræve dokumentation for at fraværet skyldes sygdom, og kan forlange en fri attest. Derfor skal du altid gå til læge, hvis din arbejdsgiver forlanger en skriftlig sygemelding. Lægen skal skrive en fri attest, hvoraf det fremgår at du er fraværende på grund af sygdom.
Sygefraværssamtale
Fra 4. januar 2010
Hovedreglen er at arbejdsgiveren senest 4 uger efter den første sygedag har pligt til at indkalde dig til en personlig samtale om sygdommens varighed, samt løsninger der kan medvirke til at forkorte fraværsperioden. Samtalen skal også medvirke til at fastholde dialogen mellem arbejdsgiveren og dig. I henhold til loven har du ikke pligt til at deltage i samtalen, men vi anbefaler at du så vidt muligt medvirker af hensyn til de ansættelsesretlige konsekvenser det ellers kan have på længere sigt i en evt. sygeafskedssag.
Du skal deltage i samtalen, hvis det fremgår af sygefraværspolitikken på din arbejdsplads.
Tag evt. en bisidder med
Du ret til at have en selvvalgt bisidder med, og det er som regel en god ide. Bisidderen kan være din TR der har viden om lovgivning og aftaler på området, sikkerhedsrepræsentanten som har forstand på arbejdspladsindretning, arbejdsmiljø mv. eller en støttende kollega.
Emnerne for samtalen kan for eksempel være: hvornår du forventes at vende tilbage til arbejdet, om det er en god ide at starte langsomt op, hvorvidt du har behov for skånevilkår og hjemmearbejdsdage m.v. Som det også er gældende for samtale om mulighedserklæring, har du ikke pligt til at oplyse arbejdsgiveren om hvad du fejler, men du kan selv fortælle det, hvis du finder det hensigtsmæssigt.
Efter samtalen skal arbejdsgiveren på en blanket videregive tre oplysninger til bopælskommunen: 1) Dato for samtalen 2) Din vurdering af om sygdommen varer under eller over 8 uger 3) Hvorvidt der ses mulighed for delvis genoptagelse af arbejdet. Oplysningerne skal bopælskommunen bruge til at planlægge en målrettet opfølgningsindsats i din sygedagpengesag.
Sygefraværssamtalen bør resultere i en handleplan, som giver parterne sikkerhed og klarhed over det videre forløb, samt opfølgning af de trufne beslutninger.
Fastholdelsesplan
Fra 4. januar 2010
Hvis du forventer at din sygeperiode kommer til at vare mere end 8 uger kan du anmode din arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Når den udarbejdes, skal det gøres i fællesskab. På denne måde tilkendegiver både du og din arbejdsgiver et ønske om at du bliver fastholdt på arbejdspladsen, og at der sker en afstemning af forventninger. Fastholdelsesplanen indeholder nogle af de samme elementer som indgår i mulighedserklæringen, mulighed for gradvis tilbagevenden, særlige skånehensyn osv., men har også et bredere sigte. Der kigges lidt længere ud i fremtiden og tages stilling til hvordan du kan fastholdes på arbejdspladsen, eventuelt ved omrokering og justering af dine arbejdsopgaver, eller med hjælp fra jobcentret.
Før du anmoder din arbejdsgiver om at få lavet en fastholdelsesplan, skal du være opmærksom på at planen i givet fald skal medbringes til opfølgningssamtale i bopælskommunen/jobcentret, og dermed indgå i sagsbehandlingen af din sygedagpengesag. Medbringer du ikke planen, bliver det betragtet som manglende medvirken, hvilket betyder at sygedagpengeudbetalingen/refusionen kan stoppes indtil den bliver afleveret.
Inden du tager stilling til det hensigtsmæssige i at anmode om en fastholdelsesplan, bør du tale konsekvenserne igennem med enten din TR, sikkerhedsrepræsentant eller kreds. Arbejdsgiveren kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan, så det er ikke noget du har krav på.
Hvis du er langtidssygemeldt skal du, din arbejdsgiver og din bopælskommune samarbejde om, hvordan du kan undgå at miste dit job.
Hvis du bliver sygemeldt i en længere periode, er der mange regler du skal forholde dig til. I forhold til din arbejdsgiver og din bopælskommune. Måske har du behov for individuel rådgivning til at overskue din situation og drøfte de forskellige muligheder, de findes for at hjælpe dig tilbage til dit arbejde.
Her kan du få hjælp.
Hvis du ønsker hjælp til at drøfte fremtidsmulighederne i forbindelse med langtidsfravær, er du til enhver tid velkommen til at rette henvendelse til kredskontoret. De har tavshedspligt og kan blandt andet rådgive dig omkring rådgivning og bistå med at formidle og varetage kontakten til bopælskommunen og arbejdspladsen. Kredsen deltager gerne i møder med de social myndigheder og er også direkte part i aftaler om beskæftigelse på særlige vilkår.
Langsom start efter sygdom.
I de fleste tilfælde kan man efter endt sygdom vende tilbage til sit arbejde på normale vilkår. For at forebygge tilbagefald, er det ofte en god ide at aftale en langsom start med nedsat timetal. Men hvis sygdommen fører til en varigt nedsat arbejdsevne, finder der mange regler på området som er svære at gennemskue.
Nye regler
I forsøg på at nedbringe især det langvarige sygefravær er der indført regler som skal styrke samarbejdet mellem din arbejdsplads, din læge, jobcentret og dig. Reglerne har betydning for hvordan du skal forholde dig i en sygeperiode, og består af en ny lægeerklæring, en mulighedserklæring, indførelse af sygefraværssamtale på arbejdspladsen og fastholdelsesplan.
Mulighedserklæring
Fra oktober 2009
Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed er afskaffet og erstattet af en mulighedserklæring. På et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet kan arbejdsgiveren forlange at få udarbejdet en mulighedserklæring.
I den første del af erklæringen skal det beskrives: hvor lang tid fraværsperioden forventes at vare, mulighed for delvis raskmelding og hvorledes du kan bevare kontakten til arbejdspladsen. Arbejdsgiveren skal indkalde dig til samtale om mulighedserklæring med et rimeligt varsel. Hvis du er forhindret på grund af sygdommen kan samtalen holdes telefonisk.
Du har pligt til at deltage i samtalen, ellers kan det få ansættelsesretlige konsekvenser i form af skriftlig advarsel og i sidste ende afskedigelse. Som hidtil har arbejdsgiveren ikke krav på at få oplyst diagnosen, men kun at få oplysninger om funktionsbegrænsninger i forhold til dit arbejde.
Hvis du er sygemeldt på grund af stress, trivsels- og samarbejdsproblemer o. lign. eller har andre forbehold over at møde til samtale om mulighedserklæring, anbefaler vi at du hurtigst tager kontakt til din TR, sikkerhedsrepræsentant eller kredsen. Under alle omstændigheder har du ret til at have en bisidder med, som kan støtte dig.
Når du og din arbejdsgiver i fællesskab har udfyldt den første del af erklæringen, skal den medbringes til en konsultation hos din egen læge, som skal udfylde den anden del. Lægen skal vurdere hvor længe det er påkrævet at du er fuldt eller delvist uarbejdsdygtig, og komme med forslag til eventuelle skåneinitiativer. Herefter skal den samlede mulighedserklæring afleveres til arbejdsgiveren, der skal sende den til din bopælskommune/jobcenter.
Friattest
Selvom mulighedserklæringen er indført, har din arbejdsgiver med henvisning til ansættelsesretten stadigvæk ret til at kræve dokumentation for at fraværet skyldes sygdom, og kan forlange en fri attest. Derfor skal du altid gå til læge, hvis din arbejdsgiver forlanger en skriftlig sygemelding. Lægen skal skrive en fri attest, hvoraf det fremgår at du er fraværende på grund af sygdom.
Sygefraværssamtale
Fra 4. januar 2010
Hovedreglen er at arbejdsgiveren senest 4 uger efter den første sygedag har pligt til at indkalde dig til en personlig samtale om sygdommens varighed, samt løsninger der kan medvirke til at forkorte fraværsperioden. Samtalen skal også medvirke til at fastholde dialogen mellem arbejdsgiveren og dig. I henhold til loven har du ikke pligt til at deltage i samtalen, men vi anbefaler at du så vidt muligt medvirker af hensyn til de ansættelsesretlige konsekvenser det ellers kan have på længere sigt i en evt. sygeafskedssag.
Du skal deltage i samtalen, hvis det fremgår af sygefraværspolitikken på din arbejdsplads.
Tag evt. en bisidder med
Du ret til at have en selvvalgt bisidder med, og det er som regel en god ide. Bisidderen kan være din TR der har viden om lovgivning og aftaler på området, sikkerhedsrepræsentanten som har forstand på arbejdspladsindretning, arbejdsmiljø mv. eller en støttende kollega.
Emnerne for samtalen kan for eksempel være: hvornår du forventes at vende tilbage til arbejdet, om det er en god ide at starte langsomt op, hvorvidt du har behov for skånevilkår og hjemmearbejdsdage m.v. Som det også er gældende for samtale om mulighedserklæring, har du ikke pligt til at oplyse arbejdsgiveren om hvad du fejler, men du kan selv fortælle det, hvis du finder det hensigtsmæssigt.
Efter samtalen skal arbejdsgiveren på en blanket videregive tre oplysninger til bopælskommunen: 1) Dato for samtalen 2) Din vurdering af om sygdommen varer under eller over 8 uger 3) Hvorvidt der ses mulighed for delvis genoptagelse af arbejdet. Oplysningerne skal bopælskommunen bruge til at planlægge en målrettet opfølgningsindsats i din sygedagpengesag.
Sygefraværssamtalen bør resultere i en handleplan, som giver parterne sikkerhed og klarhed over det videre forløb, samt opfølgning af de trufne beslutninger.
Fastholdelsesplan
Fra 4. januar 2010
Hvis du forventer at din sygeperiode kommer til at vare mere end 8 uger kan du anmode din arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Når den udarbejdes, skal det gøres i fællesskab. På denne måde tilkendegiver både du og din arbejdsgiver et ønske om at du bliver fastholdt på arbejdspladsen, og at der sker en afstemning af forventninger. Fastholdelsesplanen indeholder nogle af de samme elementer som indgår i mulighedserklæringen, mulighed for gradvis tilbagevenden, særlige skånehensyn osv., men har også et bredere sigte. Der kigges lidt længere ud i fremtiden og tages stilling til hvordan du kan fastholdes på arbejdspladsen, eventuelt ved omrokering og justering af dine arbejdsopgaver, eller med hjælp fra jobcentret.
Før du anmoder din arbejdsgiver om at få lavet en fastholdelsesplan, skal du være opmærksom på at planen i givet fald skal medbringes til opfølgningssamtale i bopælskommunen/jobcentret, og dermed indgå i sagsbehandlingen af din sygedagpengesag. Medbringer du ikke planen, bliver det betragtet som manglende medvirken, hvilket betyder at sygedagpengeudbetalingen/refusionen kan stoppes indtil den bliver afleveret.
Inden du tager stilling til det hensigtsmæssige i at anmode om en fastholdelsesplan, bør du tale konsekvenserne igennem med enten din TR, sikkerhedsrepræsentant eller kreds. Arbejdsgiveren kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan, så det er ikke noget du har krav på.
